
Mange udskyder en høretest i årevis — ofte fordi de ikke ved, hvad der venter dem. Sandheden er, at en høretest er hurtig, helt smertefri og gratis hos en ørelæge. Her får du en rolig gennemgang af, hvad der sker undervejs, og hvordan du bagefter forstår det audiogram, du får med hjem.
Hvorfor tage en høretest?
En høretest giver dig et klart svar på et spørgsmål, mange går og bekymrer sig om: hører jeg egentlig, som jeg skal? Uanset resultatet er det en fordel at vide det. Er hørelsen fin, kan du slappe af. Er der et høretab, får du et udgangspunkt at handle ud fra — og det er lettere at vænne sig til hjælp, jo tidligere man er ude. Ubehandlet høretab kan desuden belaste hjernen over tid; forskningen peger på en sammenhæng mellem høretab og demens, så en test kan også være et skridt på den front.
Du behøver ikke en henvisning fra egen læge for at komme til en ørelæge, og undersøgelsen er dækket af det offentlige. Mange private høreklinikker tilbyder også en gratis, uforpligtende test — læs mere om, hvad en gratis høretest egentlig dækker, og hvad den ikke forpligter dig til.
Hvad sker der til undersøgelsen?
En typisk høreundersøgelse består af flere små dele. Rækkefølgen kan variere, men ofte indgår:
Tonetesten er kernen. Du sidder i et lydtæt rum eller med lydtætte hovedtelefoner og hører en række toner — nogle dybe, nogle lyse — i forskellig styrke. Hver gang du hører en tone, også en meget svag én, trykker du på en knap eller løfter hånden. Testen finder den svageste lyd, du netop kan opfatte ved hver tonehøjde. Det er ikke en prøve, man kan "dumpe" — bare svar ærligt, når du hører noget.
Hvad er et audiogram?
Resultatet af tonetesten tegnes ind på et audiogram — en enkel graf, der viser din hørelse for hvert øre. Det ser mere kompliceret ud, end det er. To ting er værd at forstå:
- Vandret (fra venstre mod højre): tonehøjde, målt i hertz (Hz). Venstre side er de dybe toner, højre side de lyse. Menneskets tale ligger spredt hen over dette område.
- Lodret (oppefra og ned): lydstyrke, målt i decibel (dB). Øverst er de svage lyde, nederst de kraftige.
For hvert øre tegnes en kurve, der viser, hvor svag en lyd du netop kan høre ved hver tonehøjde. Jo længere nede på grafen kurven ligger, desto kraftigere skal lyden være, før du hører den — altså desto større er høretabet. De to ører markeres hver for sig, typisk med forskellige symboler eller farver.
Sådan læser du kurven
Groft sagt: en kurve, der ligger højt oppe (tæt på toppen), betyder god hørelse. En kurve, der falder nedad — især i højre side — betyder, at de lyse toner er svære at høre. Det er det klassiske mønster ved aldersbetinget høretab og forklarer, hvorfor mange kan høre at der bliver talt, men ikke helt kan opfatte hvad, fordi netop de lyse konsonanter som s, f og t forsvinder først.
Høretab beskrives ofte i grader — let, moderat, svært — alt efter hvor langt nede kurven ligger. De præcise grænser kan variere lidt fra sted til sted, så bed altid din ørelæge eller audiolog om at forklare dit audiogram i almindeligt sprog. Et par gode spørgsmål at stille:
- Hvordan ser min hørelse ud sammenlignet med det forventede for min alder?
- Er der forskel på mine to ører?
- Hvilke lyde eller situationer er de sværeste for mig ud fra kurven?
- Peger resultatet på, at høreapparater vil kunne hjælpe mig?
Hvad så bagefter?
Viser testen et høretab, er det ørelægen, der vurderer det og eventuelt udsteder en henvisning, hvis du er berettiget til høreapparatbehandling. Er hørelsen fin, er der ingen grund til bekymring — men gem gerne dit audiogram, så du har noget at sammenligne med, hvis du senere skal testes igen.
Husk også, at en online-hørescreening på computer eller telefon kun kan give en grov indikation. Den erstatter ikke en rigtig måling i lydtætte omgivelser med kalibreret udstyr.
Kort sagt
En høretest er hurtig, gratis og smertefri, og audiogrammet er lettere at læse, end det ser ud: vandret er tonehøjde, lodret er lydstyrke, og jo lavere kurven ligger, desto større er høretabet. Book testen, hvis du er i tvivl — og bed altid fagpersonen forklare din egen kurve i et sprog, du forstår.
Ofte stillede spørgsmål
Gør en høretest ondt?
Nej. En høretest er helt smertefri. Du lytter blot efter toner i hovedtelefoner og trykker på en knap, når du hører noget — der er intet ubehag. Selve undersøgelsen tager typisk under en time.
Kan ørevoks påvirke resultatet?
Ja, meget voks i øregangen kan dæmpe lyden og påvirke målingen. Derfor kigger lægen først i øret. Har du tendens til vokspropper, så læs om hvordan du renser ørerne sikkert — men undgå at rode med vatpinde lige før en test.
Hvor tit bør jeg få tjekket hørelsen?
Der findes ikke én fast regel. Mange får hørelsen tjekket, når de oplever tegn på høretab, eller når omgivelserne bemærker det. Arbejder du i støj eller har tidligere haft støjbelastning, er det ekstra vigtigt at passe på hørelsen og få den fulgt løbende.
Hvad hvis mine pårørende synes, jeg hører dårligt — men jeg selv synes, det går?
Det er meget almindeligt, at omgivelserne bemærker et høretab før én selv, fordi det sker gradvist. En høretest giver et objektivt svar, så I ikke skal gætte. Gode samtalevaner i mellemtiden kan lette hverdagen for jer begge.
Indholdet erstatter ikke lægefaglig rådgivning. Ved pludseligt høretab: kontakt læge med det samme.